Du er her. Østbornholms jagtforening > Nyheder > Strukturudvalg

 

Informationsmøde om ny struktur i Danmarks Jægerforbund

 

Mødet afholdes den 6. november 2018 kl. 19:00 på Bornholms Jagtcenter, Raghammer og er åbent for alle medlemmer af Danmarks Jægerforbund. Mødet er arrangeret af Kreds 8, som er vært med en kop kaffe.

 

Strukturudvalgets arbejde præsenteres over hele landet på kredsmøder i perioden 29. oktober til 6. november. På disse møder vil kredsenes repræsentanter i Strukturudvalget fremlægge det arbejde, udvalget er nået frem til på dette tidspunkt, med henblik på at få medlemmernes input og kommentarer til det videre arbejde.

 

Kreds 8' repræsentanter i Strukturudvalget, Michael Bjørn og Benny L. Christensen, vil på mødet fortælle om arbejdet i udvalget.

 

Udgangspunktet for arbejdet i Strukturudvalget er fremtiden for dem og det, Danmarks Jægerforbund er sat i verden for at virke for. Arbejdet i Strukturudvalget er derfor ikke en bagudrettet kritik af det bestående, men en aktiv forholden os til det kommende. Vel mødt!

 

Venlig hilsen

 

Steen

 

Kredsformand